27.09.2017

Le Gammeltoft anbefaler…

Le Gammeltoft har som DJ og radiovært længe haft et skarpt øre for tidens musiktrends, og nu står hun bag kultursitet Heartbeats, der dækker kulturstof på tværs af lyd, video og tekst. Derfor har hun også tre varme anbefalinger af oplevelser på festivalen, der forbinder film med musikken.

 

‘England is Mine’

Filmen portrætterer den unge Morrissey, inden han bliver den karismatiske frontfigur for The Smiths. Vi følger hans teenageår i Manchester med sine mange nedture og kunsteriske melt downs. I filmen når vi også at stifte bekendtskab med Linder Sterling, Billy Duffy (The Cult) og Johnny Marr (The Smiths).

5., 8. og 11. oktober
Læs mere her.

 

Friday Late Night: Music + Video

Under festivalen har PIX også fokus på unge, danske talenter med en videoinstruktør gemt i maven. Til dette arrangement afholder PIX sammen med Heartbeats konkurrencen for den bedste, narrative og mest skæve musikvideo og fejrer det efterfølgende i Cinematekets Friday Late Night-bar med DJ, drinks og øl.

6. oktober
Læs mere her.

 

‘Nico, 1988’

I år har PIX en biopic af den mørke kvindestemme fra Velvet Underground, Nico, på programmet med Trine Dyrholm i hovedrollen. Instruktøren Susanna Nicchiarelli har skildret de sidste to år af 60’er-ikonets liv inden hendes tragiske død. Vi følger Nico på sin Europaturne med manageren, sønnen og et ekstremt heroin-misbrug som følgesvende. Den 29. september får festivalen i samarbejde med Heartbeats endda besøg af Dyrholm og Nicchiarelli til danmarkspremieren i Grand!

29. september + 4. oktober
Læs mere her.

 

…Så slå både ørerne ud og øjnene op, når PIX inviterer til to ugers filmfest, musikevents og koncerter i København fra 28. september.