En aften med 007

Oplev en aften i selskab med verdens mest kendte agent og musikken, der har ledsaget alle James Bond-film siden 'Dr. No', når CPH PIX i samarbejde med Tivoli inviterer til Bond-koncert den 7. juli.

Alt ved James Bond er storslået! Kvinderne, bilerne, skurkene og ikke mindst musikken, der hænger lige så uløseligt sammen med verdens mest kendte agent, som en velrystet Martini. Og nu kan du netop opleve musikken fra bl.a. 'Goldfinger', 'From Russia with Love', 'GoldenEye', 'On her Majesty's Secret Service', 'Casino Royale' og 'Skyfall' med Pernille Rosendahl på vokal i Tivolis egen koncertsal.

Billetter

Koncerten finder sted den 7. juli kl. 19.30, og billetsalget er allerede skudt i gang. Køb din billet her.