Velkommen til BUSTER

Hos BUSTER viser vi de bedste film fra hele verden til børn og unge – ofte suppleret med faglige oplæg og inspiration til dialog. Alle børn og unge uanset alder skal nemlig have mulighed for at gå på opdagelse i kvalitetsfilm, der ellers sjældent finder vej til biografmørket.

På BUSTER skal det være nemt at finde tid til gode film og fordybelse. Derfor byder vores 14-dages filmprogram på oplevelser for skoleklasser og børnehaver i hverdagene, mens familieaktiviteterne finder sted i weekenderne. Vi har desuden krydret filmprogrammet med lærerige workshops for både skoler og familier, så der er noget for enhver smag. 

Målet er at engagere det yngste publikum gennem dialog og pirre nysgerrigheden til at gå på opdagelse i et univers af film, der giver lige dele stof til eftertanke og motion til lattermusklerne.

Klik ind på det program, der passer bedst til dig.

God fornøjelse!

Skoleprogram

Vores skoleprogram er inddelt i tre sektioner, der følger grundskolens tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling. På den måde er det let at finde relevante filmtilbud og undervisningsmaterialer – hvad end det er de nyeste spillefilm, temabaserede kortfilmpakker eller lærerige workshops.

Indskoling

0.-3. klasse

Alle ikke-danske film til grundskolens yngste klasser vises enten med dansk tale eller med en dansk live-tolk til stede i biografen.

Programoversigt

Mellemtrin

4.-6. klasse

Alle film, der er anbefalet til grundskolens mellemste klasser bliver vist med danske undertekster.

Programoversigt

Udskoling

7.-9. klasse

Film til udskolingen vises på originalsproget med engelske undertekster. Er filmen på engelsk vises den uden undertekster.

Programoversigt

Undervisningsmaterialer

Hos BUSTER er fagligheden vigtig. Derfor har vi koblet undervisningsmaterialer til de fleste film i skoleprogrammet. Materialerne er i år udviklet af bl.a. Danmarks største digitale undervisningsforlag, Clio Online, Filmcentralen og Goethe-Institut Dänemark, og lever op til de forenklede Fælles Mål for folkeskolen. Læs mere om undervisningsmaterialerne samt BUSTERs egen, gratis kortfilmportal og undervisningsværktøjer under UV-materialer.

Workshops

BUSTER har en lang tradition for at tilbyde lærerige workshops, der udspringer af filmens univers. Alle workshops har fokus på børn og unges kreative, innovative og sociale kompetencer, og styrker samtidig elevernes kritiske og analytiske evner gennem intensive medie- og performancebaserede forløb på op til fem timers varighed.
Se alle workshops i årets skoleprogram.

Børnehaveprogram

 

Filmvisninger til børnehaver ligger i formiddagstimerne i hverdagene og er tilrettelagt således, at pædagoger med god samvittighed kan tage sine vakse børnehavebørn en tur i biffen. Filmene er nemlig udvalgt med øje for de pædagogiske læreplaner, og så er de gratis for institutioner.

Du finder BUSTERs børnehave-program her.

 

Familieprogram

 

Filmene i vores familieprogram er specifikt udvalgt for at sikre så meget familiehygge som muligt. Så glæd jer til sjove filmoplevelser og spændende workshops i begge weekender under festivalen.

Husk, at filmvisningerne i BUSTERs skoleprogram er åbne for alle.

Du finder BUSTERs familie-program her.