The Interval

Instr.: Leonardo di Costanzo | Italien, Schweiz, Tyskland 2012 | 90 min

En forladt fabrik i udkanten af Napoli er den nedslidt scene for et intimt og intenst (gidsel)drama, hvor mistro bliver til tillid mellem to teenagere, der begge har taget deres første, fatale skridt ind i et udsigtsløst liv nederst i underverdenens nådesløse hierarki. Salvatore er håndlanger for en lokal bande, Veronica har flirtet med den forkerte og venter nu på at få sin straf. Han er modvilligt blevet sat til at holde vagt over hende, og som timerne går, udvikler der sig langsomt en skrøbelig fortrolighed mellem dem. Ingen af dem ved rigtigt, hvad der skal ske, og det gør vi heller ikke som tilskuere i en film, hvor det samlede billede kun afsløres i takt med, at de to unge hovedpersoner taler sig ind på hinanden. Men som tiden går, nærmer sig samtidig den truende og uvisse straf. 'The Interval' er et elementært spændende og suspense-fyldt stykke realisme fra udkanten af et samfund, hvor det bedre kan betale sig at involvere sig med camorra'en end at satse på en fremtid, der i alle tilfælde ser mere end håbløs ud. En af årets små, men store overraskelser.

Originaltitel
L'Intervallo
Titel
The Interval
Land
Italien, Schweiz, Tyskland
Produktionsår
2012
Længde
90 min.
Instruktør
Leonardo di Costanzo
Producer
Carlo Cresto-Dina
Manuscript
Medvirkende
Francesca Riso, Alessio Gallo, Carmine Paternoster, Salvatore Ruocco, Antonio Buil, Jean-Yves Morard
Kamera
Luca Bigazzi
Lyd
Daniela Bassani , Marzia Cordò
Klip
Carlotta Cristiani
Produktion
Tempesta Film, Amka Films Productions, Rai Cinema
Version
Italiensk tale med engelske undertekster
Tempo
5
Thrills
6
Sighs
6
Laughs
4
Look
5
Food for thought
6