The Land of Hope

Instr.: Sion Sono | Japan, Storbritannien, Tyskland, Taiwan 2012 | 133 min

Landet af håb i Sion Sonos ('Cold Fish' og 'Himizu') nye film er den fiktive by Nagashima, som bliver isoleret efter det voldsomme atomudslip i Fukushima. Man skal dog ikke have meget fantasi for at se, at navnet er sammensat af de tre byer: Hiroshima, Nagasaki og Fukushima, og dermed melder Sono klart ud, at han mener atomudslippet historisk set skal forstås på linje med atombomberne. Noget af en erklæring fra den gamle punkpoet, Sion Sono, der aldrig har været bange for at tackle tabuer i sine film. Efter udslippet bliver byen delt på midten med et stort hegn: Radioaktivt på den ene side af hegnet, sikkert på den andet. Komisk måske, men det er den slags absurditeter fra myndighedernes side, som indbyggerne i Nagashima må vænne sig til. Snart bliver de helt isoleret og har kun sig selv og hinanden tilbage. Stilen er realistisk og usentimental med glimt af poesi, og er i det hele taget en forbilledligt afdæmpet katastrofefilm fra den ofte så iltre Sion Sono.

Originaltitel
Kibou no kuni
Titel
The Land of Hope
Land
Japan, Storbritannien, Tyskland, Taiwan
Produktionsår
2012
Længde
133 min.
Instruktør
Sion Sono
Producer
Yuko Shiomaki, Yuji Sadai, Mizue Kunizane
Manuscript
Medvirkende
Isao Natsuyagi, Naoko Otani, Megumi Kagurazaka, Jun Murakami, Hikari Kajiwara, Yutaka Shimizu
Kamera
Shigenori MIki
Lyd
Hajime Komiya
Klip
Jyunichi Ito
Musik
Sion Sono
Produktion
Dongyu Club, Bitters End, Pictures Dept.
Version
Japansk tale med engelske undertekster
Tempo
4
Thrills
3
Sighs
5
Laughs
4
Look
7
Food for thought
5