Night

Instr.: Leonardo Brzezicki | Argentina 2013 | 85 min

Miguel var besat af at optage lyde. Stilheden i en tom kirke, lyden af en togrejse, sine drømme. Og nu er hans optagelser alt, hvad hans unge slæng af venner og ex-kærester har tilbage af ham. Efter hans selvmord mødes de på en gård i Argentinas tætte skove for at pakke hans ting, imens hans optagelser hænger som et spøgelse af lyd i tågen og tusmørket, der indhyller filmen. Miguels fravær bringer dog ikke de efterladte tættere sammen. Tværtimod ulmer og raser spændingerne i Leonardo Brzezickis hypnotiske feberdrøm af en film, hvis skræmmende smukke billedside lægger et uvirkeligt skær over de blege kroppe, der rastløst driver omkring i den tæt bevoksede natur i jagten på en (ikke mindst seksuel) forløsning, som nægter at indfinde sig. Dystert og dvælende, romantisk og fatalt. 'Night' er en sensorisk totaloplevelse med en fænomenal lydside, der kryber ind på én fra alle sider. En transcendental film af den sjældne slags, der er både tænkt og skabt til biografmørkets rum.

Originaltitel
Noche
Titel
Night
Land
Argentina
Produktionsår
2013
Længde
85 min.
Instruktør
Leonardo Brzezicki
Producer
Leonardo Brzezicki, Ginevra Elkann, Filip Gsella
Manuscript
Medvirkende
Flavia Noguera, Jair Jesus Toledo, Maria Soldi, Nadyne Sandrone, Gaston Re, Julian Tello, Pablo Matias Vega
Kamera
Max Ruggieri
Lyd
Leandro de Loredo
Klip
Filip Gsella
Musik
Ismael Pinkler
Produktion
Rewind My Future, Asmara Films
Version
Spansk tale med engelske undertekster
Tempo
4
Thrills
5
Sighs
6
Laughs
5
Look
8
Food for thought
6