A Hard Day

Instr.: Kim Seong-hun | Sydkorea 2014 | 111 min

Da politidetektiven Gun-su ved et uheld kører en mand ihjel på vej hjem fra sin mors begravelse, starter en Tycho Brahes-dag af den værste slags. Han gemmer liget i morens kiste, sletter sine spor i en scene, som er en Buster Keaton-film værdig, og håber på, at intet vil blive opdaget. Men han kunne ikke tage mere fejl. Ikke alene er manden, han kørte over, efterlyst, så Gun-sus egen afdeling ryger på sagen. Han har heller ikke slettet sporene nær så godt, som han troede, og trues nu af en anonym afpresser. Hvad der starter som en harmløs situations- og slapstick-komedie glider over i en hæsblæsende actionthriller, tilsat et frisk skud social satire om politikorruption. Blandingen af sort humor, bidende kritik og nervepirrende spænding er sjældent set så elegant udført. Spillet mellem den uheldige, men i grunden ikke specielt sympatiske detektiv og hans kyniske nemesis er eminent og klassisk, og vanen tro for sydkoreanske film er 'A Hard Day' naturligvis hamrende flot udført teknisk på billedsiden.

Originaltitel
Kkeut-kka-ji-gan-da
Titel
A Hard Day
Land
Sydkorea
Produktionsår
2014
Længde
111 min.
Instruktør
Kim Seong-hun
Producer
Cha Ji-hyun, Billy Acumen
Manuscript
Medvirkende
Lee Sun-kyun, Cho Jin-woong, Jeong Man-sik, Shin Jung-keun, Jang In-sub
Kamera
Kim Tae-sung
Lyd
Lee In-gyu
Klip
Kim Chang-ju
Musik
Mok Young-jin
Produktion
AD406
Version
Koreansk tale med engelske undertekster

Serie

Tempo
9
Thrills
8
Sighs
3
Laughs
4
Look
6
Food for thought
1