Charlie's Country

Instr.: Rolf de Heer | Australien 2013 | 108 min

Hollandske-australske Rolf de Heer lavede i 2006 den fascinerende 'Ten Canoes', der også havde den legendariske aboriginer David Gulpilil i en hovedrolle. Gulpilil, der har været en stjerne siden Nicolas Roegs klassiske 'Walkabout' fra 1971 og siden i film som Peter Weirs 'Den sidste bølge', verdenshittet 'Crocodile Dundee' og Baz Luhrmanns 'Australia', spiller titelrollen i denne film og har i høj grad været en medskabende kraft. Filmen følger hans dagligliv i et lille aboriginer-samfund i Northern Territory og hans forsøg på at omgå de hvide love, der gør ham til en fremmed i forhold til traditionerne. Og som hele tiden understreger hans udsathed i det moderne australske samfund. Der er hjertegribende beskrivelser af, hvilket nyt lavpunkt vores tid udgør i aboriginernes historie. Og der er en oprivende håbløshed over scenerne i den lille park ved parkeringspladsen uden for supermarkedet, hvor aboriginerne drikker, sover og - nå ja, til nød - lever. Gulpilil vandt i øvrigt skuespillerprisen i Cannes for rollen som Charlie.

Originaltitel
Charlie's Country
Land
Australien
Produktionsår
2013
Længde
108 min.
Instruktør
Rolf de Heer
Producer
Rolf de Heer, Peter Djigirr, Nils Erik Nielsen
Manuscript
Medvirkende
David Gulpilil, Peter Djigirr, Luke Ford, Jennifer Budukpuduk Gaykamangu, Peter Minygululu, Bobby Bunungurr
Kamera
Ian Jones
Lyd
James Currie, Tom Heuzenroeder
Klip
Tania Nehme
Musik
Graham Tardif
Produktion
Vertigo Productions PTY LTD
Version
Engelsk, Yolngu tale med engelske undertekster
Tempo
3
Thrills
2
Sighs
8
Laughs
6
Look
5
Food for thought
7