De vildfarne

Instr.: Dariusz Steiness | Danmark 2016 | 100 min

Den excentriske, hvidskæggede Rolf har vendt sin familie ryggen og valgt at bo i Københavns Ørstedsparken. En nat møder han Helle, der har begået for mange dumheder i sit stedse mere ensomme liv. I et desperat forsøg at vende sin lykke har hun i stedet nu også mistet sit job. Og forbindelsen til sin voksne datter. Men som en fremmed kan, formår Rolf at lytte og bringe års undertrykte følelser og drømme op til overfladen. 14 år efter 'Charlie Butterfly' er Dariusz Steiness tilbage med en moden og klog film om at varme hinanden og finde styrken til at se både indad og fremad. På charmerende vis formår han at give det jordnære et strejf af eventyr, balancerende mellem den mystiske messias-agtige Rolf og den genkendelige ensomme danske hverdag, som alle historiens personer har rod i. Det er folk, vi går forbi på gaden og i bussen, som her får stemme og hjerte. Glimrende spillet i øvrigt af gode skuespillere som Vibeke Ankjær, Laura Drasbæk, Pauli Ryberg og som Rolf svenske Björn Andrésen, der både har medvirket i Viscontis 'Døden i Venedig' og Roy Anderssons 'En kærlighedshistorie'.

Originaltitel
De vildfarne
Titel
The Lost Ones
Land
Danmark
Produktionsår
2016
Længde
100 min.
Instruktør
Dariusz Steiness
Producer
Katrine Hartmann
Manuscript
Medvirkende
BJÖRN ANDRÉSEN, VIBEKE ANKJÆR, PAULI RYBERG, LAURA DRASBÆK, HELLE HERTZ, GUSTAV FISCHER KJÆRULFF, THOMAS CHAANHING, LIOR DAVID COHEN, JOACHIM JEPSEN, LOTTA FORSBLAD
Kamera
Wojciech Kloczko (DFF)
Lyd
Mainstream Aps - Eddie Simonsen
Klip
Dariusz Steiness
Musik
J. Tex.
Produktion
Dk Fiction
Version
Dansk, svensk tale med engelske undertekster
Tempo
2
Thrills
2
Sighs
7
Laughs
2
Look
5
Food for thought
5