The Last Family

Instr.: Jan P. Matuszynski | Polen 2016 | 124 min

Zdzislaw Beksinski er angiveligt Guillermo del Toros yndlingsmaler, og inspirationen fra den polske surrealist er da også tydelig fx i Toros 'Pans labyrint'. Jan P. Matuszynski går imidlertid helt andre veje i sin skildring af de sidste 28 år i Beksinskis liv. I stedet for at forsøge at matche sin hovedpersons vilde, fantasmagoriske stil, beretter han intimt og tæt i widescreen-billeder fra den Warsawa-lejlighed, Beksinski sjældent forlod. Det er imponerende, at han herfra - med udsigt til beton og stigereoler - kunne skabe sine grænseløse værker. Men det er mindst lige så imponerende, at hans familie kunne hænge sammen, og det er den egentlige historie her. Hans kone Zofia var udstyret med en tålmodighed af en anden verden for at kunne tøjle den virkelighedsfjerne mand og ikke mindst deres voksne søn Tomasz, der fik lp'er fra Vesten og var en populær radio-dj, men som også var suicidal og hjemsøgt af destruktive dæmoner. Som om han og faderen delte de samme apokalyptiske visioner, men omsatte dem vidt forskelligt. Det sidste ligger dog mellem penselstrøgene, for Matuszynski fortolker aldrig, men folder alene (familie)livet ud for os. Udgangen er tragisk, som ethvert wikipedia-opslag vil afsløre, men beretningen er empatisk og gnæggende lun. Og den polske veteran Andrzej Seweryn ('Schindlers liste') er helt suveræn som den kunstneriske ener, der konstant producerer i øjet af den orkan, han selv har skabt.

Originaltitel
Ostatnia Rodzina
Titel
The Last Family
Land
Polen
Produktionsår
2016
Længde
124 min.
Instruktør
Jan P. Matuszynski
Producer
Leszek Bodzak, Aneta Hickinbotham
Manuscript
Medvirkende
Andrzej Seweryn, Dawid Ogrodnik, Aleksandra Konieczna, Andrzej Chyra, Magdalena Boczarska, Alicja Karluk, Zofia Perczyńska, Danuta Nagórna
Kamera
Kacper Fertacz
Lyd
Jarosław Bajdowski, Kacper Habisiak, Marcin Kasiński
Klip
Przemysław Chruścielewski
Musik
Atanas Valkov
Produktion
Aurum Film
Version
Polsk tale med engelske undertekster
Tempo
2
Thrills
3
Sighs
7
Laughs
3
Look
7
Food for thought
6