El futuro perfecto

Instr.: Nele Wohlatz | Argentina | 65 min

Idéen er lige så simpel, som den er original - og underspillet morsom. Xiaobin er 17 år og lige flyttet til Buenos Aires med sin kinesiske familie, der driver et vaskeri og holder sig for sig selv. Hun sparer i smug sammen til at gå på sprogskole, hvor hun både skal lære at begå sig på et nyt sprog og i en ny, social virkelighed. En genert romance med en ung, indisk mand giver hende anledning til at afprøve begge dele i praksis. Parallellen mellem at tilegne sig et nyt sprog og en ny kultur giver filmens nærmest performative minimalisme en humor og umiddelbarhed, som er et virkelig sjældent syn. Var der nogen, der sagde integration? Nele Wohlatz håndterer sit greb med imponerende sikkerhed og vender et beskedent budget til en fordel i 'El futuro perfecto', og lader sin egensindige hovedperson om at vriste sig selv (og filmen!) fri af de rammer, som både grammatik, familie og en fremmed kultur sætter for hende. Det lykkes efterhånden som det spanske sprogs muligheder begynder at folde sig ud, og Xiaobin kan begynde at forestille sig en fremtid, hun selv kan forme.

Originaltitel
El futuro perfecto
Titel
The Future Perfect
Land
Argentina
Længde
65 min.
Instruktør
Nele Wohlatz
Producer
Cecilia Salim & Nele Wohlatz
Manuscript
Medvirkende
Xiaobin Zhang, Saroj Kumar Malik, Mian Jiang, Dong Xi Wang, Nahuel Pérez Biscayart
Kamera
Roman Kasseroller, Agustina San Martín
Lyd
Nahuel Palenque
Klip
Ana Godoy
Produktion
Murillo Cine
Version
Spansk, kinesisk tale med engelske undertekster
Tempo
2
Thrills
2
Sighs
5
Laughs
5
Look
2
Food for thought
7