Persepolis

12+

Anbefalet for 6.–10. Klasse

Marjane vokser op under præstestyret i Iran, og det er ikke nemt, når man godt kan lide at høre ABBA, gå i Nike-sko og sige autoriteterne imod. Da man begynder at lægge mærke til den selvstændige pige, vælger forældrene at sende hende i sikkerhed i Østrig. Men snart presser hjemveen sig på.

Tema #Animation#Barn til voksen#Iran#Krig#På flugt#Tegneserie#Tro


Fag #Billedkunst#Geografi#Historie#Kristendomskundskab

298198

Iran er et land, der har gennemgået mange omvæltninger de sidste 50 år, fra Shahens diktatur til islamisk præstestyre og krigen med Irak. Marjane Satrapis animerede filmversion af hendes selvbiografiske tegneserie er et ærligt og uafrysteligt portræt af at vokse op som ung pige i dette konfliktfyldte land. Vi følger hende fra otteårig ballademager og barn af kultiverede forældre til, hun som ung teenager bliver sendt til Wien, da forholdene i hjemlandet tilspidses. I Østrig får frihedstrangen frit løb, men hun oplever også, hvordan det er at være udenfor, at ikke høre til. For uanset hvor meget vi fornægter vores rødder, så stikker de ofte langt dybere, end vi vil erkende.

Se Visninger

Mere end film

Inden visningerne giver museumsunderviser Daniella Ssitou et spændende indblik i de islamiske miniaturemaleriers livlige og fortællende univers. Hun viser også eksempler fra museets unikke samling af iranske malerier og tegninger, som har en tegnetradition der er mere end 500 år gammel.

Tips til lærere

Et oplagt udgangspunkt for at tale om tro og tilhørshold i forskellige kulturer i fagene Kristendomskundskab eller Historie.

Originaltitel Persepolis
Land Frankrig, USA
Produktionsår 2007
Spilletid 96 min
Instruktør Vincent Paronnaud, Marjane Satrapi
Sprog Fransk, persisk, tysk, engelsk
Undertekster Dansk

Visninger

Dato Tidspunkt Venue Gem i din kalender Billetter
29/09-2017
UDSOLGT
10:00Davids SamlingGem
3/10-2017
+ Mere end film
10:00Davids SamlingGemKøb
11/10-2017
UDSOLGT
10:00Davids SamlingGem