Drøm, hyg og byg: Lille Nemo – på eventyr i drømmeland

6+

Anbefalet fra 6 år

Kender du den følelse af at vågne efter en dejlig drøm? Sådan helt: "Ahh!" Som om man har været helt ude at flyve? Vi genskaber følelsen når vi holder dynehygge og tager med Lille Nemo til drømmeland og bagefter sammen skal bygge drømmeflyvere, balloner og svævende senge.

Tema #Animation#Drømme#Eventyr


Tag din sovepose, din hovedpude og din allerbedste bamse under armen, når vi denne søndag både skal hygge og bygge i Børnekulturhus Ama'r. Vi skal hygge os i dyner og puder, mens vi viser den hyggelige animationsklassiker 'Lille Nemo - på eventyr i drømmeland' om Nemo, der en nat inviteres til drømmeland, hvor han udnævnes til kongens arving. Men den luskede fyr Flip får ham på gale veje, og Nemo må snart tage kampen op mod mareridtlandets hersker. Efter filmen skal vi lave drømmeflyvere, balloner og svævende senge sammen med kunstner Roar Lerche fra VerdensLaboratoriet. Vi har kufferten fuld af materialer til at gøre dine vildeste drømme til virkelighed, så kom med hovederne fulde af gode idéer og hyg og byg løs - vi ses i drømmeland! Arrangementet er støttet af Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg.

Se visninger

Mere end film

Arrangementet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.

Spilletid 1t 25min

Lille Nemo: Oplevelser i Drømmeland

Originaltitel Little Nemo: Adventures in Slumberland
Land Japan
Produktionsår 1989
Længde 85 min
Instruktør Masami Hata, William T. Hurtz
Sprog Dansk

Visninger

Dato Tidspunkt Venue Gem i din kalender Billetter
1/10-201711:30Børnekulturhus Ama'rGemKøb