 | |
AMER VINDER NEW TALENT GRAND PIX
AJAMI VINDER PUBLIKUMSPRIS
PIX VIDEOBLOG
Nyhedsbreve
|
|
br>
AMER VINDER NEW TALENT GRAND PIX
Billedberusende belgisk thriller 'Amer' vinder New Talent Grand PIX 2010 og 50.000 euro.
Lørdag aften vandt det belgiske instruktør-ægtepar Hélène Cattet og Bruno Forzani hovedprisen ved Københavns spillefilmfestival CPH PIX for deres debutfilm 'Amer'. Et af CPH PIXs centrale temaer er at støtte spirende talenter i filmens verden, og derfor er hele 50.000 euro øremærket til vinderen af festivalens New Talent Grand PIX.
Filmen vises igen tirsdag den 27. april, kl. 19.00 i Gloria.
13 film konkurrerede om prisen i 2010, alle lavet af debuterende instruktører, og de kom fra hele verden - fra Filippinerne over Finland, Danmark og USA til Argentina. Juryen, som har fundet vinderen, består af den amerikanske producent Jon Nguyen, den engelske instruktør Peter Strickland (som vandt PIX-prisen sidste år med 'Katalin Varga) og den danske instruktør Pernille Fischer Christensen.
Prisoverrækkelsen fandt sted i Pumpehuset lørdag aften. Her blev musikken styret af blandt andet vinderne Bruno Forzani & Hélène Cattet ('Amer') og instruktørerne Peter Strickland og Matt Porterfield ('Putty Hill').
'Amer': en levende, forførende og farlig film
Juryens argumentation for, at det netop var 'Amer', der gør sig fortjent til New Talent Grand PIX er:
"This award goes to a film that fully justifies its presence on the big screen. Executed with bloody-minded precision and a brave sense of cinema's capacity for reinvention. This is a film that knows exactly what it is and holds together as a solid, cohesive world. A film that is fully alive, seductive and dangerous, and ready to strike whenever the projector comes on. The award goes to Amer."
Om 'Amer'
Fransk-belgiske 'Amer' er noget så opsigtvækkende som en moderne giallo - den særlige thrillergenre der havde sin glansperiode i 70'ernes Italien. I stil med de bedste af genrens navne, mesterinstruktører som Mario Bava, Sergio Martino og ikke mindst Dario Argento, fortæller 'Amer' en billedberusende og næsten ordløs mordgåde i tre akter.
Vi følger tre stadier i den smukke Anas liv. Som barn får hun, præcis som genren foreskriver det, en traumatisk kobling mellem seksualitet og død. Denne kobling hjemsøger hende senere i livet, hvor hun oplever mænds liderlige blikke som voldelige overgreb. Men meget hurtigt glider plottet i baggrunden og afløses af et mildest talt udflippet billedeksperiment, en slags medley over alt, hvad der er smukt ved denne genre.
Filmen er instrueret af parret Hélène Cattet og Bruno Forzani, som tidligere har høstet mange roser på genrefilmfestivaler for deres eksperimenterende kortfilm. Med 'Amer' har de skabt en af de mest billedskønne og mest konsekvente genrefilm de sidste mange år. Filmen er tro mod sine forbilleder, men er i lige så høj grad en jazzet improvisation over og kæmpe kærlighedserklæring til den italiensk gysergenre. At den for alt i verden bør opleves på det store lærred burde være helt udnødvendigt at sige. Læs mere
Interview Hélène Cattet, Bruno Forzani, intruktører af vinderfilmen Amer
|
|
|
|
|
|