Skønne Siu Pham skaber film uden lige

Published

Verdenspremiere på 'On the Endless Road' i dag 16:30 i Cinemateket

I Siu Phams forunderlige krøllede filmverden er alt enkelt og intet entydigt. Pham, der også er billedkunstner, har sin helt egen impressionistiske stil. Hendes film er som billeder, man har i hovedet. Eller måske snarere: De tager udgangspunkt i helt almindelige hverdagssituationer og udvikler sig som en strøtanke, man ikke kan styre.

Hendes spillefilmsdebut fra 2011 'Here... or There?' minder om Young Flowers' nummer 'Oppe i træet', og hendes nyeste, 'On the Endless Road' - der får verdenspremiere på PIX - er inspireret af Allen Ginsbergs 'Howl'. Hun er flower power-flyvsk og beatnik-filosofisk, men hun er det i Vietnam anno 2016, med masser af humor og på et hyper-mikroskopisk budget, hvilket skærper fantasien.

Præcis hvor hendes film slipper virkeligheden eller finder tilbage igen, gør hun ikke nødvendigvis tydeligt. Publikum må gerne arbejde lidt for det, som hun siger.

Læs mere og køb billetter her