Årets vinderfilm er fundet

Published

Billede af dette års vinder, Ralitza Petrova. Foto: Yann Houlberg Andersen.

Hovedprisen New Talent Grand PIX går til den debuterende bulgarske filmskaber Ralitza Petrova for filmen 'Godless', mens Nordisk Film Fondens Bedste Børnefilm gik til 'Girls Lost' af svenske Alexandra-Therese Keining. Vinderen af Politikens Publikumspris blev 'Heartstone' af islandske Gudmundur A. Gudmundsson, og Politiken Fondens Bedste Kortfilm for Børn er gået til 'Ztriwer' af danske Amalie Næsby.

Årets festivalvindere

Vinder af New Talent Grand PIX: 'Godless'

Vinder af Nordisk Film Fondens Bedste Børnefilm: 'Girls Lost'

Vinder af Politikens Publikumspris: 'Heartstone'
Se den 09.11 21:15 i Gloria

Vinder af Politiken Fondens Bedste Kortfilm for Børn: 'Ztriwer'

Vinder af New Talent Grand PIX

Årets internationale jury bestående af Philippe Grandrieux (FR), Erika Wasserman (SE) og Manuel Alberto Claro (DK) har fredag eftermiddag peget på bulgarske Ralitza Petrova som vinder af CPH PIX s hovedkonkurrence New Talent Grand PIX. 10 debuterende instruktører fra hele verden var nomineret til talentprisen og en kontant præmie på 10.000 euro.

Godless er en bulgarsk produktion i co-produktion med Danmark og Frankrig.

Om baggrunden for valget udtaler jurymedlemmerne:
"We were looking for a filmmaker and talent who is not afraid to grab the world with the possibilities of cinema itself and use all its means to invite us inside this process. In such kind of cinema, there is no hierarchy: a scene of eating a soup is shot with the same intensity as a scene of a sex orgy. That is why we have decided to award the New Talent Grand PIX to the daring and interesting voice whose future films we are looking forward to look out for - Ralitza Petrova."

Vinder af Nordisk Film Fondens Bedste Børnefilm

Som noget nyt er prisen Nordisk Film Fondens Bedste Børnefilm og 3.000 euro blevet uddelt under CPH PIX i forbindelse med skole- og familieprogrammet BUSTER. En jury bestående af fire børn i alderen 11-14 år har peget på deres favorit blandt de 10 nominerede film, og vinderen blev Girls Lost af svenske Alexandra-Therese Keining:

"Vi har valgt den her film, dels fordi den bruger forskellige teknikker til at udtrykke de følelser, som handlingen tackler, men den vigtigste del er de budskaber, som filmen præsenterer for seeren. Disse tabu-emner om venskab, kønsidentitet og seksualitet er relevante for langt de fleste teenagere," fortæller børnjuryen.

Vinder af Politikens Publikumspris

Publikum har i løbet af festivalens første otte dage stemt på deres favorit blandt 12 udvalgte film. Igen i år blev det en islandsk instruktør, som løb med sejren, nemlig den debuterende instruktør Gudmundur A. Gudmundsson, hvis danskproducerede spillefilm 'Heartstone', giver et stærkt portræt af livet i en lille islandsk fiskerby.

Andenpladsen gik til melodramaet 'The 9th Life of Louis Drax' instrueret af franske Alexandre Aja, mens tredjepladsen gik til '24 Weeks' instrueret af tyske Anne Zohra Berrached.

Vinder af Politiken Fondens Bedste Kortfilm for Børn

Danske Amalie Næsbys 'Ztriwer' er årets vinder af Politiken Fondens Bedste Kortfilm for Børn. Om motivationen for valget udtaler jurymedlem Helle Strandgaard Jensen:

'Ztriwer' er en meget helstøbt film, hvor billede, lyd og narrativ tilsammen skaber en både sjov og relevant historie, som går lige i hjertet. Hovedpersonen Søren er irriterende charmerende og uimodståelig, når han danser os gennem en historie om venskab og modet til at gå sin egen vej. Valget af den jyske fortællerstemme er vovet og bidrager med en kant, der hjælper den til at skille sig ud fra mængden .

Årets kortfilmjury består af Charlotte Brodthagen, instruktør og tilrettelægger hos produktionsselskabet Made By Us, Helle Strandgaard Jensen, adjunkt i historie på Aarhus Universitet med speciale inden for barndoms- og mediehistorie, og Nikolaj Tarp, instruktør og manuskriptforfatter samt dramaturg på film og teater.