EKSTRA EKSTRA: 6 timer med The National søndag!

Published

I 2013 inviterede den islandske kunstner Ragnar Kjartansson The National til at opføre deres 3:25 minutter lange sang "Sorrow" om og om igen i seks timer på MoMA PS1, New York.

Nu inviterer Copenhagen Contemporary (CC) og CPH PIX dig til en eksklusiv seks timers screening af Kjartanssons videoinstallation. Tag en pude, tæpper og kleenex med og kom og svøm hen i den smukkeste sorg. Billetter til 50 kr. kan købes i døren, og adgang til CC's udstillinger er inkluderet. Dørene åbner kl. 11, eventet begynder 11.15 med en introduktion, hvorefter filmen kører nonstop fra 11.30 til 17.30. CC og CPH PIX serverer undervejs forfriskninger, der passer til filmens skiftende stemninger.

Søndag den 6. november kl. 11:00
CC - Copenhagen Contemporary
Trangravsvej 10-12, 1436 KBH