John Cleese til Danmark

Published

Præsenteres i samarbejde med ICO:

Den skøreste af alle skøre riddere. De gakkede gangarters Godfather. Legenden. The one and only. Kort sagt, oplev John Cleese live på scenen i Århus og København til april på CPH PIX - i hans allersidste show, siger han.

Cleese i Aarhus & København

I kølvandet på Monty Python-klikens kortvarige genoplivning i fjor, vender John Cleese nu tilbage til Danmark på egen hånd - for sidste gang, siger han.

Da John Cleese i 2010 gæstede Danmark, skete det som en del af hans galgenhumoristisk betitlede "Skilsmisse"-turné. Året forinden var den britiske legende blevet skilt fra sin kone gennem 16 år, Alyce, som i den forbindelse modtog cirka 120 millioner af Cleeses formue samt mere end en halv million årligt - i syv år.

Selvom han er færdig med afbetalingen, når han til april vender tilbage til København og Aarhus, er humoren stadig spiddende. Det bliver nemlig under overskriften, 'Last Time to See Me Before I Die', hvor det 76-årige multitalent kan se tilbage på en imponerende karriere som komiker, skuespiller og forfatter.

Monty Python

Cleese er det mest kendte af de fem overlevende Monty Python-ansigter. Han var medforfatter til - og havde hovedrollen i udødelige film som 'Monty Python og de skøre riddere' (1975), 'Life of Brian' (1979) og 'The Meaning of Life' (1983), ligesom han sideløbende skabte sin egen serie, 'Halløj på badehotellet' (Fawlty Towers).

Siden har Cleese i sin karriere også medvirket i en række spillefilm, blandt andre 'Fisken de kaldte Wanda' samt flere af Harry Potter-filmene, og sidste år udgav han sin autobiografi, der bærer titlen 'So, Anyway...'.

Der er kort sagt stadig godt gang i Cleese, og til april skal han - for sidste gang - underholde sine aarhusianske og københavnske fans, i henholdsvis Musikhuset i Smilets By og Falconer Salen i hovedstaden.

Billetter

NB. Der er venteliste til begge forestillinger. Skriv dig op via linket nedenfor.

Musikhuset, Aarhus 11. april
Falconer Salen, København 12. april

Billetpriser fra: 395,- + gebyr

Det regulære billetsalg er nu i gang via billetlugen.dk

CPH PIX - LIVE 2016

April 11./12.
JOHN CLEESE 'Last Time To See Me Before I Die' performance

April 13.
XIU XIU (US) plays Twin Peaks - Jazzhouse

April 26.
TINDERSTICKS (UK) 'The Waiting Room' - DR Concert Hall

May 30.
JOHN CARPENTER Live in Concert - DR Concert Hall

October 26.
JEAN-MICHEL JARRE (FR) 'Electronica World Tour' - Falconersalen