Ny filmklub på Nationalmuseet - LørdagsKino

Published

Nationalmuseet lægger fremover biograf til LørdagsKino, der præsenteres i samarbejde med PIX

Leoparden

LørdagsKino lægger hårdt ud med en filmhistorisk sværvægter, Luchino Viscontis klassiker 'Leoparden' fra 1963. Og du kan opleve den på rigtig strimmel, når vi hiver en flot, nyrestaureret 35 mm-kopi frem fra gemmerne til denne særvisning.

'Leoparden' skildrer et smuldrende adelsdynasti i 1860'ernes Sicilien med Burt Lancaster, Claudia Cardinale og Alain Delon i hovedrollerne.

Filmen bliver præsenteret af seniorforsker på Nationalmuseet, Mikkel Venborg, som har 'Leoparden' som en af sine absolutte yndlingsfilm. Filmene i LørdagsKino har historisk snit og vil blive sat i kontekst af museets eksperter og gæstetalere.

Lørdag den 24. oktober 2015 kl. 14.00-17.30 i Biografen på Nationalmuseet. 187 minutter. 50 kr. Der vil være pause halvvejs, hvor cafeen er åben. Læs mere her.

Guldkysten og julesurprise

Næste LørdagsKino er den danske spillefilmdebut af Daniel Dencik, 'Guldkysten'.
Lørdag den 21. november 2015 kl. 14.00. Læs mere her.

Efterfulgt af en julesurprise-film, lørdag den 5. december 2015 kl. 14.00. Læs mere her.