'The Devilles' på novembers NatNight

Published

Burlesque grotesque til NatNight i november. PIX og Nationalmuseet viser den danske film 'The Devilles' om et amerikansk par, der lever livet på scenekanten - og så er der burleske fornøjelser hele aftenen.

Livet som burlesque-stjerne er mere end fjer og oreolas. Teri Lee og Shawn lever et liv, som de fleste kun kender fra film. Shawn er frontmand i et punkrockband, og Teri Lee giver den gas i de sene nattetimer som burlesque-danser på den lokale stripklub. Og så har de tre børn, som de elsker højt  indrammet af deres pastelfarvede hus i LA. Med ægte rockstjernemanerer er de enige om, at livet skal leves på scene-kanten. Men det er det svært at fastholde den ungdommelige boheme-stil, når realiteterne banker på, og lortebleer og elregninger slider glansen af palietterne.

Den danske instruktør Nicole N. Horanyi (Motley's Law, Au pair) fanger fascinerende parrets balancegang og portrætterer smukt to mennesker, der som meget få lever lige dér mellem virkelighed og fiktion.

NatNight  'The Devilles'

Fredag d. 13. november. kl. tba. - gratis entre
Instr. Nicole N. Horanyi, Danmark, 2009, 56 min.

Læs mere om aftenens program her.