John Carpenter retrospektiv

Published

Se eller gense John Carpenters bedste film på det store lærred i dagene op til, at mesteren selv kommer til byen og giver sin første filmkoncert nogensinde.

John Carpenter er hvor tids største, nulevende genrefilminstruktør, med klassikere som 'Halloween' og 'The Thing' - og så er han sin egen filmkomponist. Mandag 30. maj spiller han helt exceptionelt live i DR Koncertsalen, og i weekenden op til viser vi i Grand Teatret et håndplukket udvalg af Carpenters film. Det er en enestestående mulighed for at opleve værket for fuld udblæsning - i stort format i nye digitale kopier og med Carpenters filmmusik på max.

Filmene er på engelsk uden danske undertekster, og visningerne sted i Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, København K.

Filmprogram

FREDAG 27. MAJ

Kl. 21.30
Assault on Precinct 13 (Sidste nat på Station 13)
1976, 91 min.
"A white hot night of hate" - den ultimative terrorfilm om en solo cop og hans alliance med en dømt morder - imod en tilsyneladende ustoppelig bande, der angriber en isoleret politistation. 'Assault on Precinct 13' er både skarp independent action og western-inspireret exploitation fortalt med en snigende suspense, der understreges af filmhistoriens fedeste synthesizerscore af Carpenter himself.
Køb billet

LØRDAG 28. MAJ

Kl. 21.30
Halloween (Maskernes nat)
1978, 91 min.
Det ultimative 70'er-gys og slasherfilmen over dem alle med en ung Jamie Lee Curtis og den sindsforvirrede Michael Myers, der vender hjem til lillebyen for at tage hævn. Den gennemført genredefinerende film var på ingen måde et box office hit fra start, men med årene har den vundet status som en af de bedst sælgende amerikanske independent-gysere nogensinde.
Køb billet

SØNDAG 29. MAJ

Kl. 19.00
Escape from New York (Flugtaktion New York) - 1981, 99 min.
New York anno 1997 - hele Manhattan er omdannet til et top security fængsel, hvor de indsatte har taget USA's præsident til fange! Ex-soldaten Snake spillet af Kurt Russell, med 8-pack og klap for øjet, sættes ind for at redde ham. Der er dømt nær-fremtidsdystopi og retro-terror for alle pengene - sat til lyden af heftige synth-riffs, som Carpenter kreerede i samarbejde med komponist og lyddesigner Alan Howart.
Køb billet

Kl. 21.00
The Thing - 1982, 109 min.
Hvad gemmer sig under isen? John Carpenters 'The Thing' er og bliver en af de bedste og mest paranoide scifi-gysere filmhistorien har set. Stadig frisk i sin mytologiske mystik om det fremmedes invasion af planeten Jorden. Måske Carpenters bedste film som instruktør, men denne gang utraditionelt akkompagneret af ingen ringere end Ennio Morricone.
Køb billet

John Carpenter live

Det er intet mindre end en sensation, at John Carpenter kommer til København og spiller live for første gang nogensinde. Der er stadig få billetter til koncerten!

DR's Koncertsal
Mandag 30. maj, 2016, kl. 21.00.
Billetter fra kr. 315,- + gebyr


John Carpenter præsenteres af DR Koncerthuset, artFREQ., LiveNation & CPH PIX.