Livedubbing à la Eventministeriet i august

Published

Har du også altid undret dig over, hvem der lægger stemme til de tyske vaskepulver-reklamer eller amerikanske teen-serier? Det kan du i hvert fald blive klogere på nu, når CPH PIX sammen med Eventministeriet genopsætter den ultra populære forestilling 'Livedubbing' i Skuespilhuset.

I 'Livedubbing' får du mulighed for at kigge ind i dubbernes hemmelige verden, når vi udsætter fire af Danmarks bedste dubbere for en række tungevridende udfordringer live!

Den 27. og 28. august kan du nemlig opleve Marie Dalsgaard, Kasper Leisner, Cecilie Stenspil og Laus Høybye blive testet til det yderste i alt lige fra filmiske stønnescener, løbescener, dyrestemmer, filmklassikere, sexscener, dåselatter, Kungfu, trailers og meget mere - live i Skuespilhuset.

Fiktionsfilm på scenen

Det er efterhånden blevet en tradition, at du kan opleve fiktionsfilmens verden og karakterer udfolde sig - live - på Skuespilhusets scene, med hjælp fra Eventministeriets krøllede hjerner. 'Livedubbing' går nemlig i sporerne på de tidligere forestillinger 'Reptilicus','Elefantmanden', 'Dette er ikke Stjernekrigstrilogien I & II', 'Boys Don't Cry', Singin' in the Rain' og 'Falling Down'.

Og nu er tiden så kommet til at kaste kærligheden over kunsten at lave overbevisende filmlyd.

EKSTRA FORESTILLINGER I AUGUST

'Livedubbing' har kørt for fulde sale - og denne 3. rund af den populære forestilling er derfor ikke mindst til ære for dem, der måtte gå forgæves til de udsolgte forestillinger.

Skuespilhuset, Lille scene
27. og 28. august.
Billetter kr. 85,- (kun få tilbage).


Præsenteres af Eventministeriet & CPH PIX.