Nu er årets programavis her!

Published

Nu kan vi endeligt løfte sløret for årets 200+ film, events og masterclasses, som udgør den største udgave af CPH PIX nogensinde. Billetsalget starter lørdag den 1. oktober.

Vi har netop udgivet årets festivalavis og kan nu endelig dele programmet med jer: Mellem den 27/10 og 09/11 indtager vi Københavns biografer, vandtårne og svømmehaller for at vise mere end 200 film, der spænder over alternative mainstream film og solide arthouse-titler. Derudover inviterer vi også til talks med nogle af verdens største instruktører og byder på unikke filmkoncerter, som du ikke må gå glip af.

Billetsalget starter lørdag den 1. oktober for langt de fleste visninger, mens visninger i Nordisk Film Biografer Imperial, Dagmar og Palads først vil blive sat i salg på et senere tidspunkt grundet problemer med deres billetsystem. Vi lover at holde jer opdaterede og melde ud i god tid, før billetsalget åbner i ovennævnte biografer.

Du kan gå på opdagelse i programavisen online allerede nu. Vi glæder os afsindigt meget til at se jer.




Programavisen kan også downloades som PDF her.