Ulrich Thomsen: Mennesker forarmes, hvis ikke de bliver elsket.

Published

Ulrich Thomsen er med 'In Embryo' sprunget ud som instruktør. Filmen er en kærlighedshistorie i krydsfeltet mellem arthouse og film noir, hvor L.A.-pusheren Sean falder for den heroinafhængige Lily. Spørgsmålet er nu, om han kan redde sit hjertes udkårne fra misbrugets kløer og samtidig undslippe sin egen triste eksistens? Vi bad den nybagte instruktør om at dele ud af erfaringer fra sin første film.

CPH PIX: Hvad var den største overraskelse ved at arbejde bag kameraet?
Ulrich Thomsen:
Jeg forstod vigtigheden af at have et godt team, og hvorfor mange ofte arbejder med de samme folk: man ved simpelthen, hvad man får, og spilder ikke tiden. Men den største overraskelse var nok at skulle omsætte manuskriptet til film. Den film, man havde oppe i hovedet til at starte med, svarer ikke til den færdige film - på godt og ondt. Måske er location anderledes, eller også spiller skuespillerne anderledes. Det kan være berigende, men det gør alligevel, at filmen får sit eget liv, som man må prøve at være tro over for, når man filmer de efterfølgende scener.

Hvilken instruktør er din farvorit?
Jeg har ikke ikke én favorit, men jeg har været så heldig at arbejde med de bedste i branchen, og jeg har nok ubevidst suget en masse til mig. Jeg fik et sjovt råd af Lars von Trier, da jeg tilfældigvis mødte ham på Zentropa: Lad være med at lytte til nogen. Først tænkte jeg, at det kan man sagtens sige, når man er Lars von Trier, men da hele denne rejse var ved at være forbi, forstod jeg vigtigheden i det, han sagde: at man skal stå ved sin vision og sin kunst.

Det er først gang, at et dansk publikum får mulighed for at se din film. Hvad kan vi forvente?
Filmen er kunstfilm eller arthouse, som man også kalder det, så man skal ikke forvente en cola- og popcornsfilm med biljagter. Det er en kærlighedshistorie, der gerne vil diskutere samtiden, hvordan mennesker forarmes, hvis de ikke bliver elsket, og at vold avler vold. Det føles fint, at folk skal se den. Det har altid været i mødet med publikum, at kunst kommer til sin ret.

Hvad inspirerede dig til In Embryo?
Mine egne børn og det ansvar, man får. At man kommer længst med kærlighed. Og George Bush og hans tåbelige Golfkrige. Der kan man se, hvor galt det kan gå, når man ikke er elsket!