Mysteries of Lisbon

Om filmen

Den, indrømmet, usædvanlig lange spilletid bør ikke afskrække publikum fra at løse billet til Raoul Ruiz' mesterlige filmatisering af Camilo Castelo Branchos klassiker 'Mysteries of Lisbon'. Tænk på 'Brideshead' eller en stor roman, man bare ikke kan lægge fra sig. Eller, måske mere oplagt i vores dage, boksen med de samlede sæsoner af 'The Wire'. Historien beretter den triste skæbne for en horeunge, Joao, der blev det kødelige resultat af en futil romance mellem to aristokrater, der tilhørende hver sin slægt aldrig ville kunne få hinanden. Filmen fortælles af Joao, der som 14-årig er desperat efter at kende sin oprindelse. Han har boet hos en venlig præst, der røber hans mors identitet, og derfra går der ikke længe, før der er vævet et tæt tapet af intriger og begær omkring knægtens historie - og de venter bare på at blive opklaret og vakt til live. Som i Proust-filmatiseringen 'Time Regained' beviser Ruiz her, hvorfor han er blandt de få, nulevende instruktører, man bør betro de klassiske, litterære hovedværker. For med 'Mysteries of Lisbon' har han ikke blot bedrevet en medrivende filmatisering, men måske også sin bedste film til dato - hvilket med et imponerende bagkatalog på godt op imod de hundrede titler ikke siger så lidt endda.