NEW TALENT GRAND PIX

CPH PIX's hovedkonkurrence er helliget nyt talent - og prisen uddeles af en international jury til den instruktør, de vurderer har den stærkeste signatur og største filmiske fremtid. Ti vidt forskellige film af debuterende instruktører konkurrerer om årets store pris på 30.000 euro - som skal hjælpe dem på vej videre mod næste film. Dét at filmene er lavet af instruktører, for hvem konkurrencefilmen alle er den første spillefilm, er eneste fællesnævner for et konkurrenceprogram, der ellers spænder vidt i både geografi, tematikker og genrer. Vi skal fra Sydkorea til Albanien, fra rødhåret revolution til dybtfølt søskendedrama og fra udkørt sci-fi-horror til intenst kammerspil.

Canadiske Daniel Cockburn leverer hjernegymnastik, når det er allerbedst, i det filosofiske, science-fiction-krydrede detektivdrama 'You Are Here'. At Cockburn oprindelig er videokunstner lader sig ikke skjule, og hans drillende uhøjtidelige, men intelligente leg med filmmediet giver den i forvejen højst ukonventionelle handling endnu et twist.

Det er heller ikke just det ordinære, der præger Romain Gavras 'Vores tid kommer' , der er en spillefilmisk opfølger til hans banebrydende og kontroversielle M.I.A-musikvideo, 'Born Free'. Det er social indignation med omvendt fortegn og en god portion gal humor, når Gavras lader de rødhårede - ført an af Vincent Cassel - gå til kamp for anerkendelse.

Sydkoreanske Jo Sung-hee kombinerer nytænkende minimalisme med så modstridende genretræk som sci-fi, horror og realisme i 'End of Animal', der af kritikeren Tony Rayns er blevet kaldt den mest bemærkelsesværdige sydkoreanske debut nogensinde. Det siger alligevel ikke så lidt.

Den albanske virkelighed tjener konsekvent som klangbund i Buyar Alimais atypiske kærlighedsdrama 'Amnesty' om Elsa og Spetim, der indleder en skæbnesvanger affære, mens deres respektive ægtefæller sidder i fængsel. Det er heller ikke just let kærlighed, der er på spil i Alicia Duffys stærke og ekstremt velfungerende 'All Good Children'. Historien om et søskendepar, der efter morens død sendes til Nordfrankrig for at bo hos deres tante, fritages nemlig brat for barnlig uskyld og ender som en regulær thriller.

To brødre, deres mor og en kiste lyder måske ikke umiddelbart som det stof, store film er gjort af. Men Allistar Banks Griffins modige og kompetente 'Two Gates of Sleep' viser med al ønskelig tydelighed at less is more. Stille og intenst går det også for sig i dokumentar- og kortfilminstruktøren Zhang Ciyus 'Pear', der er et velfungerende kinesisk kammerspil om en håbefuld fremtid, der langsomt krakelerer som rådnende pærer.

De sociale mediers betydning for den politiske dagsorden tematiseres stilsikkert og filmisk eksperimenterende i franske David Dusas 'Flowers of Evil' om en iransk pige, der bliver tvunget til Paris af sine forældre for at beskytte hende mod den igangværende borgerrevolution.

I portugisiske Pedro Caldas' 'Civil War' skal krigsaspektet forstås på et personligt og såre klaustrofobisk plan. Vi befinder os i 1982 i det sydlige Portugal, hvor mor og teenagesøn i en ordløs kamp slås om, hvem der har det værst. Der er andre boller på suppen i Djo Tunda Wa Mungas 'Viva Riva!', der foregår i Kinshasa, hovedstaden i Congo, hvor benzinforsyningerne er sluppet op, og så brænder det i mere end én forstand på i byens underverden, hvor også en historie om umulig kærlighed sætter gaderne i brand.