Anxious animation

  • FacebookTwitter

Årets animationsprogram er domineret af det spraglede og det ustyrlige.

I årets animationsprogram har vi samlet en serie små historier, stilistiske eksperimenter og formfuldendte værker, der alle vidner om en generation af animatorer, der har lagt afstand til ideen om animation rettet mod et bestemt publikum eller format. Fra det kreativt humoristiske, over det underfundige og underspillede, til det eksplicit vulgære. Fra light painting, over traditionel, håndtegnet animation, til morbide figurer lavet af garnnøgler og analog animation i tusindvis af træsnit - her er vitterligt noget for enhver. Udover en blok med internationale kortfilm, der blandt andet lægger vægt på en ny bølge af britiske animatorer, så byder vi på et program dedikeret til det japanske undergrunds-kollektiv CALF.

Den ene spillefilm i programmet, 'Where the Dead Go to Die', er derimod ikke for alle. Den er en grim, hjemmelavet DIY-produktion, der piller ved alle grænser for eksplicit sex og vold. Ikke bare i animerede film, men inden for filmmediet i det hele taget. Og ved at gøre det, provokerer den lige så meget, som den maner til eftertanke.

Show filmlist