FRANSKE FRISTELSER

VI KAN ROLIGT love, at der er noget for enhver smag i dette års franske filmserie. En veludrustet sort pornostjerne, der har svært ved at finde sig til rette i sit kærlighedsliv og derfor ufrivilligt kommer til at spolere det, står stovt i centrum af Christophe Honorés voldsomme homodrama ’Man at Bath’. Anderledes sårbart går det for sig i coming of age-filmen ’Love Like Poison’ af Katell Quillévéré, der med sikker hånd og fin sans for ungdommelig søgen fortæller historien om den 14-årige Anna, hvis forældre lige er gået fra hinanden. Bruddet kommer, mens Anna selv er ved at opdage sin gryende seksualitet, der bestemt ikke passer sammen med hendes strengt katolske opvækst.

DE SOCIALE MEDIERS betydning for den politiske dagsorden tematiseres både stilsikkert og legende let i David Dusas medrivende ’Flowers of Evil’ om en iransk pige, der er bliver tvunget til Paris af sine forældre for at beskytte hende mod den igangværende borgerrevolution. Men internettet gør de hjemlige optøjer uhyre nærværende.

NÆRVÆRENDE BLIVER det også i ’Venus Noir’ – fortællingen om Sydafrikanske Saartjie Hartman, der i kølvandet på den franske revolution fik det lidet flatterende navn Hottentot-Venus. Den sande historie fortæller, at hun blev snuppet med til England af en læge, der gerne ville undersøge og udstille dette eksotiske fænomen, indtil hun blev solgt som prostitueret.

SÅ ER DEN virkelige historie om de to nybølgeinstruktører Godard og Truffaut, som den udfolder sig i dokumentaren ’Two in the Wave’, straks et mere muntert bekendtskab, og om man kender eller ikke kender historien om en af de største moderne filmbevægelser, er der nyt stof at hente her.