Guy Maddin på PIX

  • FacebookTwitter

Et af hovednavnene på dette års CPH PIX er den canadiske surrealist, videokunstner og film-maestro Guy Maddin. PIX byder indenfor til den eksklusive videokunstudstilling 'Hauntings I' på Overgaden.

En hjemsøgt filmskaber

Der er mulighed for at opleve alle facetter af Guy Maddins kunstnerkarriere på årets CPH PIX. Maddin er ikke blot en unik filmskaber, men besidder også et stort talent inden for videokunsten, som kommer til udtryk i hans videoinstallation 'Hauntings I'. Udstillingen er Maddins hyldest til de mange stumfilm, der er gået tabt. Film, som er blevet glemt under transport, manuskripter, der aldrig er blevet færdiggjort og film, som simpelthen er blevet ødelagt af tidens tand.

Udstillingen 'Hauntings I' vises på Overgaden (Overgaden neden Vandet 17) i perioden 14.april-6. maj.

Fri entré
Tirsdag-søndag 13-17, torsdag 13-20

Hans film 'Keyhole' vises til en ekstravisning torsdag den 3. maj 21.40 i Dagmar Teatret.