Facebook Twitter

At the End of it All

Instr.: Aditi Roy | Indien 2011 | 118 min

  •  Ikke flere visninger

Om filmen

Siden han som spæd flyttede til San Fransisco med sin far, har Soumyo ikke sat sine ben i Indien. Da hans mor dør, må han dog nødtvunget vende tilbage for at gøre boet op, men hvad han forestiller sig som en ubekvem sviptur, ender med en rejse, der forandrer ham for bestandigt. For så vidt kunne 'At the End of it All' lyde som mangt en anden indisk film. Den unge eksil-inder, der møder sit moderland for første gang og bliver slået af sin egen kultur og historie, er et genkommende tema, ikke mindst i kulørte Bollywoodmelodramaer. Men den debuterende Aditi Roy fortæller med en indlevelse, realisme og elegance, der er både slående og raffineret. Lavmælt og fintfølende spinder hun os ind i et tredobbelt portræt af Soumyo og hans mor Suchismita - som kvinden han al for sent lærer at kende - og ikke mindst af byen Kolkata, der nærmest bliver en selvstændig karakter i filmen, levende og vibrerende i hvert et billede. Også musikken er unik og sikrede filmen prisen for bedste sangerinde ved Indiens National Film Awards.






'Abosheshey' won the 2011 NETPAC award for Best Asian Film.

Meet the director, Aditi Roy, for the screening on August 21!