Facebook Twitter

Paan Singh Tomar

Instr.: Tigmanshu Dhulia | Indien 2011 | 135 min

  •  Ikke flere visninger

Om filmen

'Paan Singh Tomar' har været en stor succes i Indien, og den har da også alt, hvad man kan ønske sig af drama, spænding og sport - i disse OL-tider - samt en vaskeægte indisk helt. Titlens Paan Singh Tomar var en bondesøn, hvis talent for at løbe blev opdaget i hæren. Han vandt som soldat det indiske mesterskab i forhindringsløb hele syv gange i 50'erne og 60'erne, men endte sine dage med at blive skudt af politiet som oprører. Filmen begynder, da en journalist får foretræde for den notirisk berygtede oprørsleder Tomar, der er eftersøgt for drab på ni personer. I flashback får vi oprullet hele den dramatiske historie om atleten, der fra berømmelsens tinder blev tvunget ud i lovløsheden, i forsvar for sin familie og i kamp mod myndighedernes korruption. 'Paan Singh Tomar' er produceret for et ganske lille budget, men det mærkes hverken i det udførlige tidsbillede eller den udtryksfulde fotografering. Tigmanshu Dhulia instruerer med seriøsitet, overskud og konsekvens, og holder - efter indisk films målestok - følelserne i kort snor.






You might know leading actor, Irrfan Khan, from 'The Amazing Spiderman', 'Slumdog Millionaire' and 'The Darjeeling Limited'. Khan can also be seen in '7 Sins Forgiven'.