Hvis du tør forlade de trygge og velkendte rammer i byen og bevæge dig ud på ukendt grund og se zombie-film, så er det nu, du skal sikre dig billet til 'Night of the Living Dead', som vises langt væk fra København. George A. Romeros zombie-klassiker handler om en gruppe overlevende, som søger tilflugt i et barrikaderet hus, da de døde genopstår fra graven, hungrende efter friskt blod. Arrangementet præsenteres i samarbejde med Vig Bio og Vallekilde Højskole.
Zombier i provinsen - 'Night of the Living Dead', lørdag den 21. april kl. 20.00 til ca. kl. 02.00.
Mødested DGI Byen.
Billetten inkluderer bus frem og tilbage Læs mere og køb billet på cphpix.dk her.
Du har nu en helt unik mulighed for at se Lars von Triers geni-streg 'Epidemic' i netop det auditorium, hvor dissektion af lig og læren om menneskets anatomi har været hverdagskost i generationer. Filmen, som er et 'must see' for alle filmintersserede, handler på den ene side om den unge von Trier og manuskriptforfatter Niels Vørsel, der er i gang med at skrive manuskript til en film om et epidemiramt Europa. Virkelighed og fiktion flyder sammen og 'Epidemic' er dermed et primaeksempel på en meta-film.
'Epidemic' på Medicinsk Museion torsdag den 12. april kl 19.00.
Medicinsk Museion Bredgade 62, København K .
Læs mere og køb billet på cphpix.dk her.
Under anden verdenskrig forbød nazisterne de danske biografer at vise film fra de lande, som var i krig med Tyskland. Derfor gik danskerne under besættelsen glip af mange fantastiske filmøjeblikke. Men kreative og modige ildsjæle ville ikke finde sig i dette, og der opstod hemmelige filmklubber rundt om i landet. PIX genopliver nu en af forbudsbiograferne og viser anti-nazi-propaganda-dramaet 'Confessions of a Nazi Spy' fra 1939, som gjorde Hitler glødende af raseri.
'Confessions of a Nazi Spy', torsdag den 19. april kl. 21.00.
Sted: Hemmeligt. Mødested Nordhavn Station.
Læs mere om Forbudsbiograf og køb din billet på cphpix.dk.