NYHEDSBREV NR. 534
Tag hul på årets genreprogram med skarp superaction
Kom til forpremiere på Steven Soderberghs nye thriller 'Haywire' med fantastisk action og masser af stjerner som Ewan McGregor, Michael Fassbender og Antonio Banderas. Den perfekte opvarmning til årets actionfilm på PIX, der byder på alt fra hyperkoreograferet kung-fu til blændende nordisk krimi.
'Haywire' er en knaldhård perle af en af en actionfilm, med martial arts-dronningen Gina Carano i hovedrollen, hvor hun udfører sine egne adrenalin-pumpende stunts. Som en amerikansk kritiker skrev: 'Hvis Mission: Impossible - Ghost Protocol var en fancy cocktail, så er 'Haywire' en skarp polsk vodka, uden is'.
Carano spiller Mallory Kane, en hårdt trænet sikkerhedsagent, der arbejder i de farligste og mest beskidte dele af verden. Efter hun har befriet en kinesisk journalist, der blev holdt som gidsel, bliver hun forrådt og må kæmpe sig vej til sandheden.
Forpremieren finder sted i Palads den 2. april, kl. 21.30, og du kan købe din billet via
kino.dk.
Harry Potter og de hæsblæsende PIX-film
Årets program på PIX er fyldt med uomgængelige titler, hvis du har hang til hårdtslående biografoplevelser. Vi har fundet et par forslag frem.
Er man til action med et sci-fi-twist, viser vi begge dele af den hæsblæsende japanske blockbuster
'Gantz', der bedst kan beskrives som en dybt perverteret version af Harry Potter. I den mere realistiske ende kan vi byde på
'Jægerne 2', der har været ventet i intet mindre end 15 år. Eminent krimi sat i de nordsvenske landskaber om opklaringen af en ung piges forsvinden i vildmarken.
Hvis man er nysgerrig efter at vide præcis, hvor ekstremt brutal en actionfilm kan laves, præsenterer vi den indonesiske
'The Raid: Redemption'. Ren adrenalin i filmform, en rabiesramt kamphund på stereoider. En ultrablodig actionfilm, hvis lige ikke er set de sidste årtier. Lige så vanvittigt imponerende koreografi kan man finde i
'The Sorcerer and the White Snake', her er der bare skruet op for fantasy-elementerne, med alt hvad den kan trække af slangedæmoner, romantik og magiske tossestreger.
Der er flere genrefilm at hente rundt omkring i årets program, kig for eksempel i vores
'Thrills & Kills'-serie og vores
'Midnight Madness'.
PIX præsenterer: Forpremiere på 'Haywire'
Palads, 2. april: 21.30
Billetten koster 80 kroner og kan købes via
kino.dk.