NYHEDSBREV NR. 549
Psst! ...proper propaganda på PIX
I al hemmelighed har PIX genetableret en undergrundsbiograf fra besættelsestiden. I fuld fortrolighed er du inviteret i den eksklusive klub, når vi på torsdag viser propaganda af den passende slags - imod den nazistiske besættelsesmagt. For fædrelandet.
'Confessions of a Nazi Spy'
Torsdag aften genopliver vi besættelsestidens hemmelige smugbiograf i København og alle patrioter er velkomne.
I den skjulte biograf vil vi vise anti-nazi-propagandafilmen 'Confessions of a Nazi Spy', der fik selveste Hitler til at fråde fra talerstolen og love forstærket nazi-propaganda. Vi viser også den danske anti-nazi film 'Kornet er i Fare', der bruger de kornfordærvende snudebiller, som billede på nazisterne. Denne filmen undslap dog i sin tid den tyske censur, da tyskerne ikke fangede symbolikken.
Den hemmelige klub
Under besættelsen var al visning af film fra Tysklands fjender forbudt. Derfor startede den danske filmmand Theodor Christensen en forbudsbiograf, et hemmeligt sted i Nordhavnen, hvor de forbudte film blev sejlet ind under stor diskretion. PIX har fundet de originale lister over de viste film og medlemmer af denne filmklub, og blandt aspiranterne til klubben finder man ingen ringere end instruktøren af 'Kornet er i Fare', Hagen Hasselbalch. På listen over viste film, finder man selvfølgelig også 'Confessions of a Nazi Spy'.
Da vi i tidens ånd er nødsaget til at udvise forsigtighed, kan vi ikke afsløre biografens placering, men blot afsløre, at mødestedet er Nordhavn Station.
Vel mødt!
Forbudsbiograf
Torsdag den 19/4, kl. 21.00
Hemmeligt sted i nærheden af Nordhavn Station
Billet til hele aftenen koster 90 kroner og kan købes på
cphpix.dk.
Instruktøren af anti-nazifilmen 'Kornet er i fare', Hagen Hasselbalch, var aspirant til den hemmelige filmklub
Husk også
Dreyer - Den danske tyran + Artist talk med Stuart Lynch.
Torsdag d. 19. april, kl. 19.00
Dagmar Teatret
Denne dag koster billetten blot 50 kroner og kan købes i døren eller
her.
Legend of Kasper Hauser: Q&A med Davide Manuli
Torsdag d. 19. april, kl. 19.00
Grand Teatret
Billetten kan købes
her.
Hud-Forbud (porno præ '69)
Onsdag d. 18. april, kl. 19.30
Husets Biograf
Billetten kan købes
her.