Hvad vil folk sige

16-årige Nisha må opgive teenage-livet i Norge, da hendes bekymrede forældre sender hende til en fjern familie Pakistan. Et stærkt, gribende og aktuelt drama om at balancere mellem to kulturer. 

Tags #coming-of-age#detained#drama#family secrets#middle east#politics


Serie #Hurray for Norway

305199

16-årige Nisha lever et dobbeltliv. Hjemme er hun den pligtopfyldende pakistanske datter, mens hun hos gymnasievennerne er en typisk norsk teenager, der hører hiphop og drømmer om fest og fyre. Det er en balancegang, der er dømt til at gå galt, og da Nisha tages på fersk gerning med en dreng på værelset, reagerer familien voldsomt. Nisha sendes til en fjern familie i Pakistan - et land hun aldrig før har været i. På genopdragelse tror hun, indtil hun sættes til at brænde sit eget pas. 'Hvad vil folk sige' er et stærkt, gribende og aktuelt drama om at balancere mellem kulturer og normer og om det komplekse forhold mellem en datter og hendes far. Det er en film, der kiler sig lige ind i den danske virkelighed anno 2017, baseret på instruktøren Iram Haqs egne oplevelser.

Originaltitel Hva vil folk si
Titel Hvad vil folk sige
Land Norge, Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig
Spilletid 106 min
Instruktør Iram HAQ
Sprog Norsk, urdu
Undertekster Engelsk
  • Mere om filmenexpand_more
    Produktionsår 2017
    Produceret af Maria Ekerhvod
    Manuskript Iram HAQ
    Medvirkende Maria Mozhdah, Adil Hussain, Rohit Saraf, Ekavali Khanna
    Kamera Nadim Carlsen
    Klip Janus Billeskov Jansen
    Musik Lorenz Dangel

Visninger

Dato Tidspunkt Venue Gem i din kalender Billetter
28/09-201719:00GrandGemKøb
4/10-201716:45CinemateketGemKøb