CPH PIX 2016 Taste Finder

Film som De andres liv

  • Swiss Army Man

    Harry Potters penis viser sig at være et glimrende kompas i The Daniels' tossede, men også underfundige, konstant overraskende og ultimativt meget rørende debut. En surrealistisk bromance om venskabet mellem en skibsbruden eneboer (Paul Dano) og et handy lig (Daniel Radcliffe). Og en visuel åbenbaring.

    Directors
    Daniel Scheinert, Daniel Kwan,
    Location
    USA
    Duration
    95 min.
  • Hedi

    25-årige Hedi lader sin mor styre sit liv, indtil han en uge før sit arrangerede bryllup pludselig møder kærligheden. Mohamed Attias varme og nuancerede debutfilm beskriver et moderne og traditionsfyldt Tunesien i opbrud, og en ny generation, der ikke blindt parerer ordrer. Dardenne brødrene har co-produceret.

    Directors
    Mohamed Ben Attia,
    Location
    Tunesien, Belgien, Frankrig
    Duration
    88 min.
  • Zoology

    Natasha er en pebermø i 50erne, hvis liv er en grå symfoni af nederlag og skuffelser. Men en morgen vågner hun op og ser, at hun har fået en lang lyserød hale. En surrealistisk fabel om midaldrende usynlige kvinder og deres uforløste lyst, der her bliver særdeles konkret og umulig at overse.

    Directors
    Ivan Tverdovsky,
    Location
    Rusland, Frankrig, Tyskland
    Duration
    87 min.
  • Når solen skinner

    Den kun 21-årige spillefilmsdebutant Frederik Barington er et navn, man bør skrive sig bag øret. Hans danske ungdomsdrama om en kræftramt drengs forsøg på at forlige sig med sin situation, og få det bedste ud af den sidste tid, er en imponerende filmfortælling, der på sin egen lavmælte facon går lige i hjertet.

    Directors
    Frederik Barington,
    Location
    Danmark
    Duration
    85 min.