24.05.2017

Woody Allen skifter Manhattan ud med Amager

De fleste filmelskere kender Woody Allen for hans rolle som auteur, instruktør og skuespiller. Men Allen er også stor jazzentusiast og spiller i sin fritid klarinet. Den 10. juli besøger han Amager Bio med sit jazzorkester.

I mere end 35 år har Woody Allen and His New Orleans Jazz Band glædet publikum med en brandvarm blanding af New Orleans-inspireret musik. Bandets lyd har dybe rødder i den musik, som Woody Allen har elsket siden barnsben, og den er inspireret af legender såsom Sidney Bechet, George Lewis, Johnny Dodds, Jimmie Noone og naturligvis, Louis Armstrong.

Repertoiret er på mere end 1200 numre og består af en alsidig samling af populære melodier, spirituals, marcher, blugs og rags – alt sammen fra det tidlige 20. århundredes Amerika. For at bevare musikkens spontane ånd, vil man til deres koncerten opleve en energisk samling af improvisationer. Der er ingen sætliste, og ingen andre end Woody Allen og bandleder Eddy Davis ved, hvad næste sang bliver.

I 1996 tog ensemblet på dets første Europaturné, hvilket blev til dokumentarfilmen ”Wild Man Blues”. Siden da har orkestret vendt tilbage utallige gange, og nu er muligheden der for at opleve dem under Copenhagen Jazz Festival 2017.

Billetsalget er i gang via Ticketmaster.dk.