06.10.2017

Her er alle ekstravisninger på PIX!

Med over 190 film på programmet, pakket ind i 14 dages filmfestival, kan det synes umuligt at nå alle visninger. Heldigvis får du én sidste chance for at se nogle af de mest populære PIX-titler. Få overblikket over alle ekstravisninger her:

‘How To Talk To Girls At Parties’

John Cameron Mitchell har gjort det igen. Denne gang har han via punkere og sexdyrkende aliens skabt en utøjlet, kosmisk eksplosion af en party-komedie om ung kærlighed, musik og psykedelisk fest med f.eks. Elle Fanning og Nicole Kidman.

Vises den 11. oktober kl 16.30 i Cinemateket. Læs mere HER.

 

‘Sange i solen’

Når meningsløsheden rammer, hvad kan vi så holde fast i for at holde ud? I løbet af én dag i solen på en ø af kalk, får tre kvinder brug for at besvare det spørgsmål. Super16-alumne Kristian Sejrbo Lidegaards spillefilmsdebut med Emma Sehested Høeg, Charlotte Munck og Victoria Carmen Sonne.

Vises den 11. oktober kl 19.00 i Cinemateket. Læs mere HER.

 

‘I Kill Giants’

Årets surprise-film: Anders Walter vandt en Oscar for sin kortfilm ‘Helium’. Nu er han klar med sin spillefilmdebut, en forrygende fantasy-thriller om en ung pige, der slås med kæmper og indre dæmoner. Få et eksklusivt sneak peek på filmen der endnu ikke har en dansk premieredato.

Vises den 11. oktober kl 19.00 i Grand. Læs mere HER.

 

‘Tom of Finland’

Med underskøn erotisk fetichkunst skal homofobi og sygeliggørelse fordrives! Dette er historien om den finske kunstner ‘Tom of Finland’, som finder ventil for sine undertrykte drifter via sine lækre illustrationer af hunks, som bliver identifikationsskabende.

Vises den 11. oktober kl 20.00 i Empire. Læs mere HER.

 

‘A Ghost Story’

David Lowerys indie-sensation om et tavst, lagenbeklædt spøgelse er en bjergtagende film om kærlighed, sorg og livets tyngende spørgsmål – svøbt i rå og smukke billeder.

Vises den 11. oktober kl 21.30 i Dagmar. Læs mere HER.


‘Blade of the Immortal’

Den energiske veteran Takashi Miikes film nr. 100 er et overlegent jubilæum med mere blod, action, stil, velplaceret galgenhumor og overlegen genre-ekvilibrisme end i en hel årsproduktion af actionfilm fra Hollywood. Start jeres bodycount!

Vises den 11. oktober kl 21.00 i Cinemateket. Læs mere HER.


‘Doctor Harvig’

Ved sit bord på et tilrøget bodega planlægger den afdankede Doctor Harvig et attentat mod en toppolitiker i et intimt kammerspil med geopolitisk slagkraft.

Vises den 11. oktober kl 22.15 i Empire. Læs mere HER.