10.10.2017

PIX fejrer pigerne!

I dag er det FN’s internationale pigedag – dagen der har til formål at øge bevidstheden om pigers rettigheder og styrke deres stemme verden over. Det fejrer vi med en lang række film med seje, handlekraftige og skønne piger i rollerne.  Så tag ind og se:

 

‘I Am Not a Witch’

I et afrikansk samfund fuld af overtro møder vi den 9 årige forældreløse pige, Shula, der beskyldes for hekseri. Hun forvises derfor til en hekselejr, hvor hun bliver en turistattraktion for de hvide rejsende og et orakel for de lokale bedemænd. Fuld af humor og poesi skildrer debutinstruktøren Rugano Nyoni en lille piges vilkår i en verden fuld af kønsstereotyper.

Læs mere her.

 

‘I Kill Giants’

I Anders Walters forrygende fantasy-thriller møder vi nørden Barbara, der bliver mobbet i skolen og overset derhjemme. Derfor søger hun tilflugt i sit eget Dungeons & Dragons-univers, hvor hun slås med kæmper og monstre. Det er en fængslende film om ensomhed og misforståelse, som giver én livsmodet tilbage og fornyet styrke.

Læs mere her.

 

‘How to Talk to Girls at Parties’

Psykedelisk fest fuld af musik, sex og ung kærlighed fylder lærredet i denne intergalaktiske kærlighedshistorie. Punkeren Enn falder pladask for den smukke unge alienpige Zan, men skjulte planer gør det svært for de to galaxy-crossed lovers at få hinanden, og universet bliver aldrig det samme igen.

Læs mere her.

 

‘Katie Says Goodbye’

Mød den unge, naive servitrice Katie. Med et hjerte af guld lader hun de forkerte folk komme for tæt på og må overkomme svigt og overgreb. Den bittersøde fortælling viser nærvær og hudløs skuespil i hver eneste scene.

Læs mere her.

 

‘The Florida Project’

I PIX’s afslutningsfilm møder vi den 6 årige gammelkloge pige, Moonee, lidt uden for Disney World. Hun er altid på eventyrjagt med sine jævnaldrende venner omkring det pastelfarvede motel. Men det hele er lidt op ad bakke i det amerikanske low-life, og den rapkæftede mor forsøger at holde skansen med få penge mellem hænderne. Slut PIX 2017 af med en sej pige i en film fuld af de små sejre, nederlag og eventyr, livet byder.

Læs mere her.

 

 

Tag hatten af for pigerne og fejr det sidste af filmfestivalen med os.