11.10.2017

BUSTERs filmgodter på Blockbuster

Årets BUSTER er forbi, men bare rolig. Vores samarbejde med Blockbuster fortsætter, og det betyder, at du fremover vil kunne se en lang række populære BUSTER-titler fra både dette år og tidligere års programmer.

Sæt dig godt til rette i sofaen og se de film, du missede – eller gense den film, du bare ikke kan slå ud af hovedet…..  

Fra BUSTER 2017:

Goro Miyazaki animationsserie af Astrid Lindgren-klassikeren ‘Ronja Røverdatter’.

Kai Wessels holocaust-drama ‘Fog in August‘ om den 13-årige Ernst.

Op i det blå‘ af Petter Lennstrand om 8 årige Pottans tophemmelige rummission.

‘Queen of Katwe’ af Mira Nair om en ugandisk pige, der drømmer om at blive international skakmester.

Amanda Kernells drama ‘Sameblod’ om den samiske pige Elle Marja, der kæmper for at blive rigtig svensk.

Clyde Geronimis højtelskede Disney-klassiker ‘Tornerose‘ fra 1959.

Vincent Paronnaud & Marjane Satrapis skarpe og humoristiske fortælling ‘Persepolis’ om den selvstændige pige Marjane, der nægter at makke ret.

Flemming Quist Møllers & Jannik Hastrups gode gamle ‘Bennys Badekar’ om Benny, der møder en haletudse på sin vej.

Ask Hesselbachs historie om vores allesammens yndlings insektsuperhelt ‘Antboy’.

Satiriske sange og rendyrket Albertslund-stemning er, hvad vi får i ørehængeren ‘Terkel i knibe’ af Stefan Fjeldmark & Kresten Vestbjerg Andersen.

Fra BUSTER 2016:

Følg det stærke venskab mellem end dreng og hans hund i ‘Belle & Sebastian’.

Mød nomadefolket, der vogter kvæg i ‘Wolf Totem’.

Dyk ned i det hemmelige københavnske grafittimiljø i ungdomsfilmen ‘Anti’.

 

Snart kommer der flere BUSTER-titler op på Blockbuster.dk! Så hold øje med BUSTER.