Film og fantasivenner: Kiwi og Strit

A

Anbefalet for alle aldre

Kom med til en formiddag fuld af eventyr sammen med de to pjuskede venner Kiwi og Strit når vi viser spritnye afsnit af historien om de to umage venner og bagefter selv skal lave vores egne skøre fantasivenner!

Tema #Fantasi#Opførsel#Venskab


Har du en hemmelig ven? Sådan en som kun du kan se? Det har vi! Vores hemmelige venner er bløde og dejlige, søde og skøre. Måske kender du dem? De hedder Kiwi og Strit, og du kan møde dem denne formiddag, når vi viser alle otte afsnit af fortællingen om det umage makkerpar. De kan godt nok virke forskellige som dag og nat, men på trods af deres forskellighed, gør de alting sammen - for de er til syvende og sidst bedste venner! Efter filmvisningen skal vi være kreative sammen kunstner Roar Lerche fra VerdensLaboratoriet. Vi skal nemlig skabe vores helt egne skøre fantasivæsner af pap, perler og papir. Så tag bare alle dine hemmelige venner med til en hyggelig formiddag i Børnekulturhus Ama'r. Arrangementet er støttet af Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg.


Med dansk tale.

Se visninger

Mere end film

Arrangementet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.

Spilletid 0t 36min

Kiwi & Strit

De to finurlige fyre Kiwi & Strit bor i en lysning i skoven ved foden af en stor bakke. Kiwis hus er pænt og rent, mens Strits er væltet. Kiwi elsker at gøre tingene som planlagt, Strit kan bedre lide at improvisere. De er meget forskellige, men gør alting sammen, for det er bare sjovere, når man er to! Det kan godt være, at man ikke altid tænker ens og nogle gange går fejl af hinanden, men heldigvis kan man altid blive gode venner igen. Følg med de to elskelige pelsbolde på otte små hverdagseventyr, når de skal spille fodbold, bage kage, gøre forårsrent, eller når de ikke kan få nattero på grund af en larmende ko!

Originaltitel Kiwi & Strit
Land Danmark
Produktionsår 2016
Længde 36 min
Instruktør Esben Toft JACOBSEN
Sprog Ingen dialog

Visninger

Dato Tidspunkt Venue Gem i din kalender Billetter
1/10-201710:30Børnekulturhus Ama'rGemKøb