Børnebiffen i al slags vejr

3+

Anbefalet fra 3 år

Tag med på en rejse gennem al slags vejr, og oplev årstidernes skiften i løbet af den kun halve time, som kortfilmpakken varer. Det bliver en kende koldt, vældig vådt, fantastisk farverigt og en lille smule larmende, når vi viser en broget håndfuld film om vind, vejr - og ikke mindst uvejr!

Tema #Årstider#Dyr og natur#Naturfænomener#Vejr


Tag paraplyen under armen, på med halstørklædet og begiv jer ud på en lærerig tur gennem al slags vind og vejr. Regndråberne Philly og Lilly falder ned fra himlen, men da solen bryder frem, er de i fare for at fordampe. En mand mister sin tidsfornemmelse i efterårets kulørte virvar af blade. En ængstelig dreng tager kampen op mod tordenvejret ved hjælp af sit trommesæt. Den lille Nimbus fanger regnvejrsskyer for at forsyne sin landsby med drikkevand. Og to isbjørne går gennem et smeltende snelandskab. En finurlig, poetisk og tankevækkende samling af kortfilm, der hver især beskæftiger sig med vejrets mange facetter.

Se visninger

Mere end film

Find inspiration til at arbejde videre med filmpakken hjemme i børnehaven, ved at downloade vores inspirationsmateriale til ‘Børnebiffen i al slags vejr’ lige HER. Materialet sætter fokus på vejr og årstider, og tager udgangspunkt i udvalgte temaer i de pædagogiske læreplaner for daginstitutioner.

Spilletid 0t 30min
Sprog Ingen dialog

Skyfangeren Nimbus

Nimbus fanger intetanende skyer for at forsyne sin landsby med drikkevand. Men en dag hævner bygeskyerne sig på landsbyen: en ulykke, der sender ham ud på en rejse af himmelske dimensioner.

Originaltitel Nimbus, o caçador de nuvens
Land Brasilien
Produktionsår 2016
Længde 17 min
Instruktør Marco Nick, Marco Nick
Sprog Ingen dialog

Blad

En mand finder et efterårsblad på jorden og mister tidsfornemmelsen i efterårsbladenes farver.

Originaltitel Feuille
Land Tyskland
Produktionsår 2016
Længde 2 min
Instruktør Dante Zaballa, Vaiana Gauthier, Dante Zaballa, Vaiana Gauthier
Sprog Ingen dialog

Nanuuq

To isbjørne strejfer rundt på isflagerne midt i den uundgåelige nedsmeltning af deres naturlige miljø.

Originaltitel Nanuuq
Land Frankrig
Produktionsår 2016
Længde 2 min
Instruktør Jim Lachasse
Sprog Ingen dialog

Den dag jeg slog tordenen

En dreng ser sin største frygt i øjnene: en tordenvejrsstorm. Men ved hjælp af rytme og lyd bliver han i stand til at overkomme sin frygt.

Originaltitel Le jour où j'ai battu le ciel
Land Frankrig
Produktionsår 2016
Længde 3 min
Instruktør Hughes Valin
Sprog Ingen dialog

Dråber

Vanddråbedrengen Philly falder ned fra himlen med alle de andre regndråber. På en regnvåd mark møder han dråbepigen Lilly. Hun hjælper ham med at flygte fra solen, som truer med at få dråberne til at fordampe. Men Philly er ikke bange for solen, og til sidst får han Lilly med ud i dens varme stråler.

Originaltitel Drops
Land Danmark
Produktionsår 2017
Længde 8 min
Instruktør Karsten Kjærulf-Hoop, Sarah Joy Jungen
Sprog Ingen dialog

Visninger

Dato Tidspunkt Venue Gem i din kalender Billetter
29/09-201711:00CinemateketGemKøb
1/10-201712:30CinemateketGemKøb
3/10-201710:00CinemateketGemKøb
5/10-201711:00CinemateketGemKøb
7/10-201711:15CinemateketGemKøb
9/10-201710:00CinemateketGemKøb
11/10-201711:00CinemateketGemKøb