Animation med hverdags-magi!

8+

Anbefalet for 2.–5. klasse

Slip kreativiteten løs, når vi på denne workshop skal animere kulisser og figurer og sammen skabe historier og mystiske universer, som leger med og laver om på virkeligheden!

Tema #Alternativt læringsrum#Animation#Filmisk fortælling#IT og medier#Workshop


Serie #Indskoling

303297

På denne workshop skal vi prøve kræfter med den simple og pædagogiske stopmotion-teknik og lære, hvordan man ved hjælp af simple filmiske virkemidler, kan skabe sin egen fantastiske fortælling og levendegøre objekter, som ellers normalt ikke er levende! Vi arbejder med billedkomposition, simple filmiske virkemidler og historiefortælling.
Forud for workshoppen skal børnene vælge et objekt fra deres hverdag, og derefter, i grupper, udtænke en historie, hvor den valgte genstand tilføjes magiske kræfter: Det kan være, at ens blyanter bliver til slanger, som spiser lektier, eller at kaffekoppen forvandles til en swimmingpool!
På workshoppen arbejder vi med elevernes medbragte historier og objekter og bygger et univers, som med animation og kulisser bliver til en magisk fortælling. Med animation er mulighederne for magi nemlig uendelige! Der er plads til op til 28 deltagere på workshoppen.
Workshoppen er støttet af Børnekulturhus Ama'r, Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg.

Tid og sted

Dato Tidspunkt Venue Gem i din kalender Billetter
28/09-2017
UDSOLGT
9:30Børnekulturhus Ama'rGem
29/09-2017
UDSOLGT
9:30Børnekulturhus Ama'rGem
2/10-2017
UDSOLGT
9:30Børnekulturhus Ama'rGem
3/10-2017
UDSOLGT
9:30Børnekulturhus Ama'rGem